Søndag den 9. marts 2025 kl. 14.00 – 16.00 i Folkehuset, Abildgade 9, 8200 Aarhus N
På generalforsamlingen vil formanden i sin beretning komme ind på de aktiviteter, som Fællesrådet for Riisvangen har beskæftiget sig med, og hvad planerne er for den kommende periode.
Generalforsamlingen er åben for alle interesserede. Kun medlemmer har tale- og stemmeret.
Den ordinære generalforsamling har følgende obligatoriske punkter:
Valg af dirigent og referent
Bestyrelsens beretning
Godkendelse af regnskab og budget
Fastsættelse af kontingent
Indkomne forslag
Valg af bestyrelse og suppleanter
Valg af revisor og suppleant
Eventuelt
Forslag til drøftelse på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest to uger før mødet og udsendes til medlemmerne senest en uge før. Forslag sendes til riisvangenfaellesraad@gmail.com.
Husk at tjekke om du har betalt dit kontingent. Stemmeretten bortfalder, hvis man ikke har betalt.
Kontingentet er stadig beskedne 100,00 kr./årligt.
Kontingent betales til Danske Bank 9570 13512892 med angivelse af gadenavn og nr.
Der kan også betales med Mobile Pay nr. 44990 også med angivelse af gadenavn og nr.
Det vil være dejligt, hvis du vil tilkendegive, om du deltager ved at sende en mail til riisvangenfaellesraad@gmail.com. Det vil hjælpe os med at få et overblik over brug af lokalet, antal stole osv.
Riisvangen den 30. januar 2025
Med venlig hilsen Riisvangens Fællesråd Jan Thomsen Formand
Riisvangens Fællesråd inviterer til foredrag med repræsentanter fra Aarhus Vand torsdag den 3. oktober kl. 19:00 i Folkehuset, Abildgade 9, 8200 Aarhus N. Alle er velkomne!
Reginehøj har fra gammel tid været en del af Aarhus, men området begyndte først i 1870’erne at blive bebygget. Reginehøj er opkaldt efter Reginehøjgård, en landbrugsejendom, hvis marker efterhånden blev bebygget. Først var navnet Reginehøj-kolonien. Senere bare Reginehøj.
Bebyggelsen var oprindelig beskedne småhuse, bygget på østsiden af Randersvej. De hygiejniske forhold var dårlige for de ca. 500 beboere og de 2-300 svin. I folkemunde blev området derfor kaldt ’Svinehøj’. I 1887 blev det forbudt at holde svin på Reginehøj. 1897 blev områdets navn ændret til Christiansbjerg og gaderne fik nye navne: Reginehøj Skovvej blev til Skovvangsvej, Socialgade blev til Tjørnegade, Andersensgade blev til Bøgegade, Bagvejen blev til Egegade og Lille vej blev til Elmegade. Alt sammen for at højne kvarteret med lidt mere positivt klingende floromspundne gadenavne.
Traditionen med at navngive områdets gader med navne fra botanikken er fortsat med navne som Hirsevangen, Havrebakken, Hvedevangen, Bygvangen, Kristtornvej, Slåenvej, Valnøddevej, Klitrosevej, Havtornvej og senest Kornbakke Alle. Måske kan man også nævne Abildgade, hvor abild er et andet ord for æble.
Randersvej ca. 1940. Vejen hed tidligere Randers Landevej til 1904, derpå Niels Ebbesens Vej til 1939. Som det ses, stoppede fortovet ud for gården ‘Højvang’, der lige anes th. i billedet. Træerne nord for møllen skjuler garntneriet Vorrevangs hovedbygning. Lige nord herfor ligger Nordvestpassagen, navngivet 1939.
Informationerne er fra bogen Århus – dengang og nu, udgivet af Universitetsforlaget i 1971.
Referat af generalforsamling I Riisvangens Fællesråd
Søndag den 17. marts 2024 kl. 14.00 – 16.00 i Folkehuset, Abildgade 9, 8200 Aarhus N
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling har følgende punkter:
Valg af dirigent og referent
Jan Thomsen bød på bestyrelsens vegne de tredive fremmødte velkommen. Peter Bugge blev valgt som referent og Frank Kold Sørensen som dirigent. Frank Kold Sørensen konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt. Der er ikke indkommet beslutningsforslag, så vi følger på de øvrige punkter den udsendte dagsorden.
Bestyrelsens beretning
Jan Thomsen gennemgik centrale nedslag i bestyrelsens arbejde. Det første punkt angik diskussionerne med Aarhus Kommune om fællesrådenes indretning. Riisvangens Fællesråd har individuelt medlemskab (idet foreninger kan indmelde sig på lige fod med individer), mens andre fællesråd kun har medlemskab for foreninger. Det giver en del forviklinger, da kommunen ønsker sig en vis standardisering
Kommunen er i gang med at planlægge byggeri på hullet ved Bøgegade, jf. eksisterende lokalplan. Vi har især engageret os i forhold til tilkørselsforhold for bilister, hvor kommunens plan efter vores vurdering skaber unødige problemer. Kommunen synes at ville tilsidesætte den private vejret på tilkørselsvejen. Der kommer P-kælder i byggeriet, mens det stadig er uklart, hvor mange boliger der opføres. Rådmanden har lovet 30 % familieboliger, men hvilke instrumenter han har til at sikre dette er uklart.
Vi arrangerede et meget velbesøgt foredrag med Morten DD på Skovvangsskolen. Bestyrelsens holdning er, at det er arrangementer af denne type, vi som Fællesråd vil bruge kræfter på at arrangere.
På Kalmargade lige over for vores område er der planer for højhusbyggeri. Vi arbejder ihærdigt for at holde højden nede på syv-otte etager. Forsamlingen påpegede, at vi også skal være opmærksomme på støjgener, herunder støj der reflekteres af massive flader hen over Randersvej, jf. Nordborg.
Kommunen har planer for at nedrive dele af Abildgården, fordi der er direkte adgangssammenhæng mellem folkehuset og plejehjemmet, hvilket er uhensigtsmæssigt for besøgende, personale, beboere og pårørende. Der skal være høring om sagen den 18. marts. Der er mange problemer ved kommunens planer og dermed også mange protester mod planerne. Selve Folkehuset skal iflg. kommunen bevares i en eller anden form, men der er brug for mobilisering for at sikre dette. Potentielt ændrede trafikforhold og deres indvirkning på Skovvangsskolen bør også indtænkes, ligesom parkeringsforhold.
Vi har fået penge fra Nordea Fonden til at oprettet et Riisvangen Juicelaug. Vores plan er at leje udstyr i sæsonen 2024 for at gøre os erfaringer med interessen og teknikken. Hvis det falder tilfredsstillende ud, indkøber vi en saftpresser. Initiativtagerne overvejer navneskift til æblemostlaug. Martin Tygstrup har nok plads til saftpresseren, ellers må vi overveje et lagerhotel.
Kommunens planlagte Støjhandlingsplan er et vigtigt skridt i forhåbentlig rigtig retning, som vi i Fællesrådet har været med til at få sat på dagsordenen. Den politiske vilje hos Rådmanden er god, mens vi oplever en vis inerti i embedsværket.
Der er kommet ca. 800 høringssvar i de to høringsrunder for Helhedsplan for Randersvej. Forskellen på første og andet udkast er markant, og heldigvis i rigtig retning. Den mediedækning, ikke mindst Frank Kold Sørensen satte gang i, har i høj grad bidraget til det positive resultat. Lige nu ligger planen brak; vi mobiliserer igen, hvis/når den reviderede plan skal for Teknisk Udvalg og Byrådet. Da man venter på en mobilitetsplan og en klimamålshandlingsplan for Aarhus, kan der gå et godt stykke tid, også før beboerne får kommunens svar på deres høringssvar. Planerne og de årlige budgetforhandlinger finder sted til efteråret 2024, og så nærmer vi os kommunalvalget i november 2025, hvilket næppe øger politikernes lyst til at træffe upopulære beslutninger.
Der blev spurgt til, hvordan Aarhus Vand stiller sig til helhedsplanen, og om regnvandsbassiner er indtænkt i processerne. Det har bestyrelsen ikke svar på. Jan gennemgik dialogen med kommunen om kantzoner, lommeparker ved Stjernepladsen og højde på byggeriet ud til Randersvej, hvor vi insisterer på den nye helhedsplans optrapningsprincip, hvilket resulterer i 3+1. Vi kan ikke se steder, hvor vi uden nærmere bevisførelse ift. skyggevirkninger m.v. kan støtte højere byggeri.
Forsamlingen godkendte beretningen med akklamation
Godkendelse af regnskab og budget
Jan Thomsen fungerede som kasserer gennem 2023, indtil han blev formand og overlod posten til Steffen Monrad, hvorfor Jan gennemgik årsregnskabet for 2023. Regnskabet er godkendt af foreningens revisorer. Vi har ikke lagt detaljeret budget for 2024, da vi har minimale faste udgifter.
Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen foreslår, at budgettet fastholdes på 100 kr. pr. år. Alle medlemmer opfordres til at angive deres adresse ved indbetaling. Generalforsamlingen godkendte kontingentet.
Indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag
Valg af bestyrelse og suppleanter
Steffen Monrad, Agnete Rasmussen og Jan Thomsen var på valg. De genstillede og blev genvalgt. Kirstine Tronhjem Roed stillede op til den sidste ledige bestyrelsespost. Hun blev valgt med tak og akklamation.
Der blev ikke valgt suppleanter til bestyrelsen. Interesserede kan henvende sig til bestyrelsen.
Valg af revisor og suppleant
Martin Tygstrup blev genvalgt som revisor. Der blev ikke valgt en revisorsuppleant.
Eventuelt
Jan sagde tak til Søren Madsen, som af private årsager havde været nødt til at træde ud af bestyrelsen, og til vores nyligt afgåede formand Frank Kold Sørensen for et enestående arbejde for Fællesrådet, et arbejde som nyder stor respekt ikke blot på Riisvangen, men også på Rådhuset, hvad en hilsen fra Nicolai Bang dokumenterede.
Afsluttende diskuterede forsamlingen Kommunens planer om at omdanne en række kommunale veje i området mellem Nordvestpassagen og Ringvejen til private fællesveje. Bestyrelsen har svaret, at en stor del af de påtænkte veje fungerer som gennemkørselsveje og derfor ikke kan omlægges. Beboerne på de enkelte veje opfordres til i fællesskab at klage og at anmode om trafiktællinger.
Mit navn er Steffen Monrad, bestyrelsesmedlem i Riisvangen Fællesråd. Jeg stiller op til valget fra d. 30.1. til repræsentantskabet i NRGi.
Fællesrådene for Christiansbjerg og Riisvangen har sammen med de lokale beboere formået at stoppe en grotesk udvikling af nærområdet. ikke mindst fordi vi fik råbt politikerne op om, at der fuldstændig manglede folkelig opbakning til projekterne.
NRGi er det selskab, som leverer din strøm – uanset hvor du køber den. Den 30. januar har du fra NRGi modtaget en elektronisk stemmeseddel, hvor du kan stemme på forskellige kandidater i vores distrikt (B).
”Det vigtigste er ens lyst til at være med i dialogen om beslutninger, der har betydning for den grønne omstilling og udviklingen af lokalområdet.” Således skriver formanden for NRGi i præsentationen af valget.
Det kan være du tænker: hvad har det med mig at gøre og med det område, hvor jeg bor?
Det er vigtigt, at de store udfordringer bliver løst i tæt dialog med beboerne. Jeg vil derfor arbejde for, at NRGI ved alle større initiativer – vindmøller på havnen, solceller på tagene, udbygning af transformere til at kunne oplade fremtidens mange elbiler – indgår i dialog med de berørte fællesråd.
I den kommende tid vil NRGi blive udfordret på mange områder, som ikke kun er levering af elektricitet til forbrugerne. Og udgangspunktet er den grønne omstilling, som ikke er et valg, men et vilkår.
NRGi’s repræsentantskab – og dig som forbruger – bliver stillet over for en række spørgsmål, som omfatter, hvordan den grønne omstilling skal udmøntes i vores område.
Der kan også være tale om udbygning af fibernettet i området og projekter til fremme af energibesparelser mv.
Det er vigtigt, at NRGi støtter lokale projekter, således som man kan se det i tilskuddet til lysmasterne på VSK’s fodboldbaner på Vejlby-Risskov Centeret eller på FDF Ellevang-Risskovs nye naturværksted.
Jeg er ikke partipolitisk placeret. I NRGi’s repræsentantskab sidder der rigtig mange professionelle politikere, men jeg synes, at det er en god ide, at der også er lokale ildsjæle, som kan tilføre debatten en anden dimension end de ’skolede’ politikere. Det har vi jo netop set i fællesrådene.
Jeg har i mange år beskæftiget mig med energi og har tidligere været ansat i NRGi og været medarbejdervalgt repræsentant i NRGi’s bestyrelse i en del år. Så jeg har et stort kendskab til selskabet.
Rabat er noget, som i sin tid blev vedtaget for at gøre opmærksom på, at vi alle er andelshavere. Efter min mening er det forkert i disse tider at belønne folk efter deres elforbrug, dvs. jo større forbrug, jo større rabat. Derfor skal rabatten væk.
Hvis du har egen el-måler, er du medejer af NRGi. Brug din stemme for demokratiet og for lokalsamfundet.